Jacob Bøgesvang
Der var med det samme en løsningsorienteret tilgang til opgaven, og efter et enkelt opstartsmøde kom der hurtigt et bud på løsning.

Om udfordring:
Vi har i Ældre Sagen tidligere en gang om året udarbejdet en mere end 400 siders skriftlig rapport om Ældre Sagens frivillige indsats i lokalafdelingerne (Frivillige i Tal). Ud over den samlede rapport er der lavet en opdeling i 10 underrapporter. De 10 underrapporter er blevet trykt i mere end 480 eksemplarer og distribueret til Ældre Sagens mere end 200 lokalafdelinger fordelt over hele landet. Dette meget ressourcekrævende arbejde har vi i Ældre Sagen ønsket at få automatiseret, og da vi havde alle data tilgængeligt i vores eksisterende systemer, var det oplagt at udnytte muligheden for at digitalisere løsningen.
Om løsning:
Med udgangspunkt i en Analyse- og Sparringsfase, som er gennemført sammen med vores mangeårige samarbejdspartner PlanNordic ApS, er der udviklet et interaktivt website – se fit.aeldresagen.dk – som gør den frivillige og andre eksterne brugere i stand til selv at udvælge relevant, frivillige statistik og i øvrigt sammenligne udviklingen med kommune, distrikt, region eller landsplan.
Løsningen er baseret på standard Microsoft teknologi og er optimeret til alle anerkendte og opdaterede browsere som f.eks. Microsoft Internet Explorer 11, Google Chrome, Safari, Firefox og Microsoft Edge samt til mobile enheder.
Om samarbejdspartneren – PlanNordic ApS:
I samarbejdet med PlanNordic ApS oplevede jeg lydhørhed over for den opgave, jeg skulle have løst. Der var med det samme en løsningsorienteret tilgang til opgaven, og efter et enkelt opstartsmøde kom der hurtigt et bud på løsning. Løsningsforslaget var tæt på at være som forventet, så med få justeringer blev projektet hurtigt gennemført til fuld tilfredshed.
Den plan vi i fællesskab lagde for projektet blev fulgt til punkt og prikke, og der var en løbende god og kompetent kommunikation omkring opgavens løsning.
