Analyse & Sparring

For at tilsikre succesfuld gennemførelse er første fase i vores projekter altid en analyse- og sparringsfase med fokus på strukturer, processer, kompetencer og systemer.

Det er vores erfaring, at en succesfuld gennemførelse af et økonomiprojekt bedst opnås via en grundig, indledende analyse af virksomhedens krav, ønsker og muligheder samt en dybdegående forretningsanalyse- og sparring med fokus på virksomhedens datastrukturer, budgetprocesser, kompetencer og forretningssystemer (se mere nedenfor). Udover at vi lærer virksomheden at kende, og virksomheden lærer os og vores arbejdsmetoder at kende, giver forretningsanalysen og sparringen nogle vigtige indikationer af, hvor projektet skal have sit fokus for at få den største effekt.

Forretningsanalysen og sparringsfasen munder naturligvis ud i et beslutningsgrundlag i form af en projektdimensionering, hvor scopet for projektet, dets estimerede omkostning samt varighed er beskrevet.

STRUKTURER
Vi analyserer de nuværende datastrukturer og definerer kritiske styringsvariable, således at disse understøtter virksomhedens overordnede strategi og mål, samt ledelsens overordnede styringsønsker.

PROCESSER
Vi analyserer de nuværende budgetprocesser og foreslår ændringer, som sikrer valide budgetter og forecasts – til tiden.

KOMPETENCER
Vi analyserer de relevante medarbejderes kompetenceniveau og foreslår udviklingsområder, som kvalificerer disse medarbejdere til at håndtere virksomhedens budget- og forecast modeller.

SYSTEMER
Vi analyserer virksomhedens forretningssystemer og vurderer, om disse – ud fra en overordnet, strategisk betragtning – er de rette platforme at basere virksomhedens fremtidige økonomistyring på.


Ønsker du at vide mere om, hvordan vi kan bidrage med forretningsanalyse og sparring i din virksomhed, er du velkommen til at kontakte os på info@plannordic.com eller ringe til os på telefon +45 70 23 97 00.